Måske du har et barn med en af disse diagnoser: ADHD- ADD- Autisme- Asperger el. andet, og vil gerne vide om kinesiologi kan gøre en forskel?
Det er vores erfaring at der næsten altid er en øget sanseoplevelse hos disse børn. I mange tilfælde er det også dem, vi betegner som værende særligt sensitive, signalstærke eller viljestærke børn. Diagnosen/ stemplet/ kassen de er puttet i er ikke interessant for os. Det er altid det enkelte barn og dets helt unikke historie vi tager udgangspunkt i.
Langt hen ad vejen bruger vi de samme redskaber som ved indlæringsvanskeligheder. Det er et arbejde hvor nervesystemet bliver afstresset og hvor hele hjernen bliver aktiveret.
Der er et stigende fokus på, at der kan være tale om fødevarer der forværrer symptomerne eller mangel på vitamin/ mineraler/ olier/ mælkesyrebakterier.
Ved hjælp af kinesiologi kan vi teste hvilke fødevarer der stresser systemet og vi har meget erfaring i at vejlede i hvad man kan erstatte med og hvor man finder yderligere vejledning til en evt. kostændring. En optimal pakke af kosttilskud kan også testes frem ved hjælp af kinesiologi, så barnet får de rette doser i de mærker som er optimale for barnet.
Metoderne inden for kinesiologi er ikke udelukkende symptombehandlende. Kroppen vil på længere sigt blive mere og mere afbalanceret, så der kan gå længere og længere tid mellem behandlingerne.
Det er vores store håb at flere forældre til børn med disse diagnoser vil prøve kræfter med disse alternative metoder, så vi sammen kan blive klogere og lave sundere og mere holdbare metoder.
Bedre behandling kan betyde bedre livskvalitet for disse børn i bedste fald en ændring i adfærd, symptomer og helt andre fremtidsmuligheder.