Den Helende Forvandling


  • Forside
  • Børn i behandling
  • Zidsel
  • Inuk
  • Frekvenser
  • Inspiration
  • Sundhedsordning
  • Kontakt og Priser

Børn i behandling



Graviditet og baby



Indlæring og trivsel



Unge på vej i livet
Præstations- og eksamensangst



Immunforsvar
allergi - eksem - astma



Børn med diagnoser



Børn i behandling med kinesiologi





Har du et barn der ikke trives, som har diagnoser eller andre udfordringer, psykisk eller fysisk, med udvikling eller indlæring, så er der hjælp at hente med kinesiologi.


Vores børn er det kæreste vi har og når de ikke har det godt er hele familiens trivsel udfordret.
Børn bliver i stigende grad stressede nøjagtigt som voksne og kan få de samme symptomer, være irritable, have søvnproblemer, få angstanfald eller andet.


Vi har begge en rigtig god fornemmelse af børn på de forskellige alderstrin. Har selv børn af begge køn i alderen 9-19 år, og har hver især arbejdet som pædagog og lærer med børn fra vuggestuealderen til unge på efterskole og højskole og børn med diagnoser og svære problemer.


Vi har gode erfaringer med at hjælpe børn og har som regel en rigtig god kontakt med dem. Børn er som regel positive over for kinesiologi-behandlingen og kan mærke intuitivt, at det kan hjælpe dem.

​



​Kinesiologi-behandling på barnet sker kun, når det selv har sagt ja til det. Alt afhængig af alder og modenhed, er det noget der leges ind og der er bøger og legetøj i klinikken. De helt små kan være på gulvet og lege mens vi følger efter. Jo mindre barn jo mindre tid tager det.


Før den første behandling, tager vi en dialog over mail på voksen-niveau med mor, far eller værge. Det sker for at alle bekymringerne kan blive luftet, uden at barnet behøver høre på det og uden du som forælder, skal slå knuder på dig selv for at være diplomatiske over for barnet.


En mor og far i balance er noget ethvert barn stortrives med. Derfor kan det nogen gange være nok at forældrene er i behandling, for at barnet kan slippe en ubalance. Jo mindre de er, jo mere er deres trivsel og sundhed viklet ind i vores.


I mange tilfælde kan Bachs Blomstermedicin være en rigtig god støtte til et barn. Det afbalancerer barnets følelser og hjælper det med at lære sig selv at kende, og begå sig i en hverdag med mange indtryk og udfordringer.



Graviditet og baby





Graviditet og fødsel kan sætte sine spor, både på mor og barn. Der er den fysiske belastning, men følelsesmæssigt kan det også være noget af en rutsjetur.


En graviditet kan i nogle tilfælde være en hård omgang med f.eks kvalme, bækkenløsning og hormonelle udfordringer. Sådan behøver det ikke at være. Et nyt liv starter bedst i en mor-krop i balance og fuld af positiv energi. En afbalancering på en der er gravid er en blid behandling af både mor og barn.


Efter fødselen kan en 'mor og baby' afbalancering med kinesiologi, være en god idé, så starten på livet sammen, kan blive så god som muligt. Den første tid som mor og baby foregår så meget i symbiose, at de begge skal trives, for at det hele går op i en højere enhed.


Hvis både mor og baby skal behandles, starter vi med at afbalancere baby, og her er det nødvendigt, at man har en tredje person med til at passe bagefter, mens mor bliver afbalanceret. Der er tid til at amme/ give flaske og pusle og nusse, både før under og efter og en baby sover tit rigtig godt efter en kinesiologi-behandling.


Vi behandler selvfølgelig også baby uden at mor nødvendigvis skal i behandling.



Indlæring og trivsel





Pædagogisk Kinesiologi er godkendt af Undervisningsministeriet som specialundervisningsmetode. Der er ikke så mange skoler der endnu har åbnet op for at give lærerne i specialundervisningen mulighed for at bruge det. Det betyder ikke, at dit barn ikke kan have glæde af kinesiologi, hvis problemet ligger i skolen.

Vi har selv baggrund som lærere både i grundskolen og på efterskole og har ad den vej en god ballast til at få løst op for de problematikker, der kunne ligge både indlærings- og trivselsmæssigt.

Her kan du samtidig få gode bud på hvordan man kommunikerer barnets udfordringer videre til læreren.


Vi gør forskellige ting for et barn med indlæringsvanskeligheder eller dårlig trivsel i skolen eller institutionen.


Barnet kan få skræddersyet et program med øvelser fra Hjernegymnastik-programmet, som er med til at optimere læring, ved at give barnet adgang til hele hjernen og tænde systemet til læring.


Vi kan også bestemme barnets Dominansprofil, som gør det muligt at se klarere hvor barnets udfordringer ligger og hvordan vi kan hjælpe bedst.


Sidst, men ikke mindst vil vi ved hjælp af afbalanceringer med kinesiologi, arbejde med det stress som barnet allerede har på at gå i skole eller lave lektier.


Hvis barnet har problemer, ligger der sandsynligvis allerede nogle traumer på dårlige oplevelser, som blokerer for ny læring og evnen til at indgå i sociale sammenhænge på lige fod. Disse traumer kan forløses så der skabes grobund for bedre trivsel og lyst til at lære nyt.



Unge på vej i livet
Præstations- og eksamensangst





Der ligges et større og større pres på vores unge mennesker for at præstere og gennemføre uddannelse hurtigt, og de skal samtidig navigere i en helt anden virkelighed, end vi andre skulle i den alder. De sociale medier og den stigende globalisering, stiller højere krav om at være omstillingsparat og på hele tiden, og det er langt fra alle, der kan klare det pres.


Det resulterer i stigende grad i at unge kæmper med stress-symptomer i lige så høj grad som voksne og mange har stor præstations- og eksamens-angst.

I nogle tilfælde udvikler den unge spiseforstyrrelser, selvskade, social angst og/ eller OCD (tvangshandlinger og tvangstanker) for at kontrollere deres virkelighed.

I flere og flere tilfælde tyr de unge endda til præstationsfremmende og angstdæmpende midler eller reelt misbrug, for at komme igennem studiet.


Desværre ender det for en del særligt sensitive unge med, at de dropper ud af deres uddannelse og ender i et system, hvor det bliver tilbudt medicin og aktivering, uden egentligt at få fat i roden af problemet.

Også her kan kinesiologi være en stor hjælp. Ved at arbejde med stress-symptomer og styrke selvværdet, kan den unge få sit liv tilbage på sporet.



Immunforsvar - allergi - eksem - astma





Er dit barn tit sygt med snot, hoste eller ondt i ørerne?

Måske kæmper barnet med allergi, eksem eller astma, og får symptombehandling for det?


Hvad enten det er det ene eller det andet kan det være en rigtig god idé at få boosted immunforsvaret, så barnet selv igen kan bekæmpe sygdommen.

Der kan være tale om fødevarer barnet ikke tåler eller vitaminer/ kosttilskud det mangler.

Tit kan homøopati også hjælpe til at få vendt den dårlige spiral.

Disse ting testes frem ved hjælp af kinesiologi, så barnet får den rette hjælp i de rette doser.

Derudover afbalanceres med kinesiologi for at sætte kroppens helbredende kræfter i gang og om muligt findes årsagen, som målrettet kan korrigeres.



Børn med diagnoser





Måske du har et barn med en af disse diagnoser: ADHD- ADD- Autisme- Asperger el. andet, og vil gerne vide om kinesiologi kan gøre en forskel?


Det er vores erfaring at der næsten altid er en øget sanseoplevelse hos disse børn. I mange tilfælde er det også dem, vi betegner som værende særligt sensitive, signalstærke eller viljestærke børn. Diagnosen/ stemplet/ kassen de er puttet i er ikke interessant for os. Det er altid det enkelte barn og dets helt unikke historie vi tager udgangspunkt i.


Langt hen ad vejen bruger vi de samme redskaber som ved indlæringsvanskeligheder. Det er et arbejde hvor nervesystemet bliver afstresset og hvor hele hjernen bliver aktiveret.


Der er et stigende fokus på, at der kan være tale om fødevarer der forværrer symptomerne eller mangel på vitamin/ mineraler/ olier/ mælkesyrebakterier.

Ved hjælp af kinesiologi kan vi teste hvilke fødevarer der stresser systemet og vi har meget erfaring i at vejlede i hvad man kan erstatte med og hvor man finder yderligere vejledning til en evt. kostændring. En optimal pakke af kosttilskud kan også testes frem ved hjælp af kinesiologi, så barnet får de rette doser i de mærker som er optimale for barnet.


Metoderne inden for kinesiologi er ikke udelukkende symptombehandlende. Kroppen vil på længere sigt blive mere og mere afbalanceret, så der kan gå længere og længere tid mellem behandlingerne.


Det er vores store håb at flere forældre til børn med disse diagnoser vil prøve kræfter med disse alternative metoder, så vi sammen kan blive klogere og lave sundere og mere holdbare metoder.

Bedre behandling kan betyde bedre livskvalitet for disse børn i bedste fald en ændring i adfærd, symptomer og helt andre fremtidsmuligheder.



Børn i behandling



Zidsel



Inuk



Frekvenser



Inspiration



Kontakt og Priser


Til Forsiden



Bygaden 35, Torrild, 8300 Odder
Zidsel Rosing tlf 5155 9199 | Inuk Rosing tlf 22 315 915
zidsel.kinesiolog@gmail.com | inuk.kinesiolog@gmail.com
Den Helende Forvandling CVR-nr. 36208465