Kan kinesiologer også blive forkølede?

Skrevet af Zidsel Rosing
2015-10-11 13:10
Kan kinesiologer også blive forkølede?
Det spørgsmål fik jeg den anden morgen af en klient da jeg nyste tre gange.
Det var nu ikke fordi jeg var forkølet lige der, men jeg synes bare det var så godt et spørgsmål, som satte en masse tanker igang.
 
Jeg er sikkert ikke den eneste behandler i verden som dunker mig selv oven i hovedet når jeg bliver syg, eller når mine børn er ude af balance, fordi jeg synes jeg burde vide bedre.
Sandheden er dog, at jeg bliver stresset fuldstændig ligesom alle andre gør, når jeg gaber over for meget og kører mig selv lidt for hårdt, og så bliver jeg faktisk forkølet eller bange og ked af det.
 
Forskellen fra før er bare at jeg er blevet meget skarp på at lytte til min krop og tage ting i opløbet.
Derudover har jeg de allerbedste redskaber til at komme mig hurtigt, så jeg ikke får lange forløb og svært ved at komme på benene igen.
 
Engang var min krop en historie helt for sig selv af allergier, astma, fordøjelsesproblemer, migræner og hold i ryggen, ja sågar en diskusprolaps og en bækkenløsning blev det til.
Depression og angst var også en stor del af min ubalance i mange år og blev forstærket af alle mine andre gener, som jeg ikke synes at have nogen kontrol over.
 
Angsten var et kapitel for sig. Et vildt og brølende dyr, der væltede mig og overtog mit liv i timer, dage eller uger (på et tidspunkt et helt år).
På sin vis stadig er en del af mit liv. Nu er den dog mere en lille arrig pekingeser, der står ovre i et hjørne og bjæffer surt, men nu ved jeg hvordan jeg skal klø den bag øret så den lægger sig i kurven og sover videre.
Den har ikke magten over mig, og den gør kun når jeg har glemt at fodre den med lækkerier og omsorg.
 
 
 
Jeg elsker min lille pekingeser og ville ikke være den foruden. Det er ikke altid jeg hører den, men når jeg lytter og gør som den siger, så bliver jeg faktisk ikke forkølet, angst eller får nye hold i ryggen.
 
Jeg skal dog ikke lyve og sige at det er noget jeg kommer let til, det er da ikke altid at det passer ind i mit liv, at jeg er følsom og er tvunget til at være meget skarp på mine behov hele tiden.
Det kræver træning med energiøvelser hver dag og meditation og sund mad og mindst 8 timers søvn HVER nat.
Jeg kan heller ikke gå til noget om aftenen mere end max en gang om ugen, eller være sammen med en masse mennesker hver dag, men det er det hele værd, og jeg ved jo hvad prisen er efterhånden, da jeg stædigt har prøvet at leve på den anden måde.
 
Det første store skridt er at vælge det for dig selv og tage en beslutning om at stoppe med at overtræde dine grænser, og få stoppet kamp/ flugt responsen i dit system.
Du har måske gjort det så længe og så grundigt, at du slet ikke kan få øje på mulighederne for at gøre ting anderledes.
 
  • Det kan være at det har nogle økonomiske konsekvenser som du ikke er indstillet på at leve med, hvis du skal arbejde mindre.
  • Det kan være det virker umuligt at skære ned på det sociale, fordi det har så store følelsesmæssige fordele, at du er den andre altid kan regne med, og som går forrest som det gode eksempel.
  • Måske er det vigtigt for dig at der altid er rent og pænt omkring dig, i en grad hvor du ikke kan give dig selv fri før alt skinner og er nyslået og nyrenoveret
Vi hænger vores ego op på et selvbillede der er skabt af handling. Det er vigtigt for os at vi selv og alle andre umiddelbart kan se, at vi gør noget og at det ser godt ud ud ad til.
 
Det er svært at kommunikere ud til naboen at:
  • det godt kan være at jeg ikke fik slået græs i dag, men at jeg til gengæld fik mediteret og lavet “Fem Tibetanere” så jeg har sat stresshormonerne på hold og flyttet mig bevidsthedsmæssigt.
  • grunden til, at der holder en meget gammel bil i indkørslen, er at jeg arbejder på nedsat tid er for at jeg kan hente børnene tidligt eller nå at gå en lang tur alene og sidde lidt i efterårssolen og være nærværende i nuet.
  • når jeg ikke sidder i en masse udvalg eller kan berette om en masse teater- og koncert-oplevelser, er det fordi det har nogle langsigtede konsekvenser for mig, hvis jeg ikke sover kl 22 hver aften.
 
Det indre arbejde er usynligt, men til gengæld danner det fundamentet som al handling skal bygge på.
Måske er vi heldige at stå overfor et paradimeskift, når det kommer til at prioritere hvordan vi lever og hvad vi har brug for at signalere, eller rettere ikke-signalere udadtil.
 
Det er ikke nogen hemmelighed at det har været svært for mig at sluge, men efter at have taget beslutningen og har set fordelene ville jeg aldrig vende tilbage til mit gamle jeg/ liv.
Den viden jeg har tilegnet mig om hvordan min krop og min psyke fungerer og den kontakt jeg har fået til min krop og min sjæl er uvurderlig, så der er ingen vej tilbage.
 
Den gode nyhed er at jo mere indre arbejde man foretager sig, jo mindre væsentligt bliver det også at forestille sig noget udadtil. Behovet for andres positive syn på dig, bliver afsløret som en illusion.
 
Det er jo dog langt fra sikkert at du behøver at lave så drastiske ændringer.
Måske kan du nå at stoppe lavinen før du bliver syg eller brænder ud, som jeg gjorde.
Et godt bud er at begynde at træne bevidst og lære det sprog din krop taler til dig, at kende.
 
Store eller små ubalancer, det kan under alle omstændigheder kun løses indefra.
 
 
 
Kærligst Zidsel
 
Zidsel Rosing - Kinesiolog RAB - Den Helende Forvandling | CVR: 36208465 | bygaden 35, Torrild, 8300 Odder  | Tlf.: +45 51 55 91 99 | zidsel.kinesiolog@gmail.com