Fra kaos til kærlig familie.

Skrevet af Zidsel Rosing
2017-08-24 13:58

Slut fred med dit viljestærke barn - og dig selv.

 
Jeg fik en bog i hånden. En bog som jeg i første omgang ikke troede jeg havde brug for eller kunne lære så meget af.
Jeg læste den fordi jeg er høflig og desuden glad for forfatteren og interesseret i hendes virke, men jeg forventede ikke at møde mig selv i den.
 
Jeg har ikke læst bøger om børneopdragelse eller fulgt familierådgiveres gode råd i godt og vel 11 år, og det har været en hel bevidst beslutning.
Da min yngste søn var lille sov han stort set aldrig i mere end 45 min ad gangen og da han var lidt under et år, var jeg så træt, at jeg var klar til at få hjælp til at gøre noget ved det.
Det var før han kom til kinesiolog første gang.
 
Da en velmenende veninde stak mig en meget populær bog (på det tidspunkt), som handlede om børns sovevaner, var jeg på sammenbruddets rand og klar til at gøre, hvad der skulle til.
Hvad det var for en bog og hvad man skulle gøre for at få den lille til at falde i søvn, er ligegyldigt nu, men for mig var rådene i den bog ét langt overgreb på både min søn og jeg, som jeg har brugt mange kræfter på at fikse siden.
Dengang tog jeg en beslutning om at jeg ikke ville lytte til eksperter, men kun følge min intuition (og en muskeltest 😉) når det kom til mine børn. Det har jeg for så vidt ikke fortrudt.
 
Det er også derfor jeg ikke forventede det store af denne bog, da jeg åbnede den for første gang. Jeg kunne dog ikke have taget mere fejl. Dette er bogen jeg ville ønske jeg havde læst dengang og havde kendt til i årene efter den ”fatale soveepisode”, som skulle vise sig kun at være begyndelsen på en svær start ud i livet for min søn.
Den handler nemlig i høj grad om dette jeg selv var nået til, men måske ikke helt turde tro på, intuition.
 
slut fred med dit viljestærke barn - og dig selv
 
 
Bogens titel ” Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv” er spot on.
Smilla Lynggaard har meget tiltrængt taget de viljestærke børn og deres forældre til sit hjerte og viser her i bogen en vej der er både kærlig og bæredygtig.
 
Nu tænker du måske, at du ikke har et barn der er viljestærkt, og jeg må sige at jeg da heller ikke tilnærmelsesvist har stået i de situationer, som forældrene i bogen har, men at jeg nok i højere grad møder dem i klinikken.
Her er det måske en smule ærgerligt at bogen er så fokuseret på netop de viljestærke børn, da det meget langt fra er nødvendigt at have et viljestærkt barn, for at få noget ud af de mange guldkorn som bogen indeholder.
Jeg håber den vil nå længere ud og at helt almindelige familier med helt almindelige udfordringer, vil finde sig tilrette med dens budskaber.
 
Jeg vil ønske at alle forældre og voksne der er omkring børn ville læse denne bog. Eller at du bare ville læse den højt for barnet inde i dig selv.
Den tager først og fremmest fat i en af mine største kæpheste, nemlig hele vigtigheden af at få sine værdier helt på plads og dernæst leve efter dem. Det er SÅ vigtig en pointe i et hvert (familie)liv.
 
Ligesom bogens forfatter, er jeg helt generelt stor tilhænger af, at man ser udfordringer som en mulighed for vækst, frem for en mulighed for at indtage en offerposition.
Af alle de lektier vi får igennem vores liv, er det at få børn, dog en af de største. Forældreskabet rummer en af de allermest gunstige muligheder for personlig udvikling overhovedet. Netop de børn du får/ har, kommer med den gave du har mest brug for at pakke ud, og de vil tricke de områder og udfordre de blinde vinkler du allerhelst vil skjule og lade ligge.
I den viden ligger der en enorm mulighed for forvandling, hvis dit ego vil tillade det.
Så tag ikke fejl. Dette er en bog om selvudvikling og den rører ved det spirituelle i os alle.
 
Det er en bog der healer imens man læser den, ikke bare børnene, men også os, deres forældre.
Bogen rører ved det helt fundamentale såvel som lavpraktiske ved at være forælder samtidig med den kæmpe mulighed der ligger for udvikling og forandring, når vi selv får børn.
 
Tag rigtig godt imod den, tag den ind og brug den. Det kan ændre verden.
 
 
Kærligst Zidsel
 
 
smilla lynggaard
 
 
Smilla Lynggaard er i min optik en meget klar og tiltrængt stjerne ind på familierådgiverscenen.
Hun taler forældrenes, såvel som børnenes sag og fjerner enhver mulighed for at skamme sig over både det ene og det andet og giver dig dermed mulighed for reel forandring, der går dybere.
Væk fra hovedet og ind i hjertet.
Hun redder de viljestærke, de sensitive og alle de helt almindeligt ualmindelige børn og voksne ud af eget mørke.
Det er yderst kærlig og bæredygtig familierådgivning. Det er healing på højt plan.
 
 
Du kan også møde Smilla Lynggaard på hendes Danmarksturne ”Må du være dig, når du er forælder?” her i september. Den starter i Ålborg d. 5/9
 
 
 
Er du interesseret i min tilgang til de sensitive, de viljestærke og alle andre børn og deres udfordringer kan du læse med her
 
Zidsel Rosing - Kinesiolog RAB - Den Helende Forvandling | CVR: 36208465 | bygaden 35, Torrild, 8300 Odder  | Tlf.: +45 51 55 91 99 | zidsel.kinesiolog@gmail.com