Fri for allergi

Skrevet af Zidsel Rosing
2016-04-10 14:13

For nogen er forår og sommer med sin lune luft og alt der springer ud, ikke altid lige spændende.

Hvis du har prøvet at have høfeber, så ved du at pollensæsonen indebærer perioder med symptomer der mest af alt minder om en konstant og voldsom forkølelse.
Det er udmattende at have de symptomer og det går derfor også meget ud over humøret, som kan blive præget af irritation, vrede og opgivelse.
 
Det er en helt almindelig opfattelse at allergi er noget du må lære at leve med og at den eneste behandling for det, er med medicin i form af antihistamin.
 
Her er min nyeste klienthistorie, hvor Astrid fortæller hvordan hun ændrede sin opfattelse:
 
”Jeg har, siden jeg var helt lille, lidt af forskellige former for allergi, både forskellige former for pollen og senest også allergi over for kattehår. Og jeg har afprøvet mange forskellige slags medicin i løbet af mit liv, med bivirkninger som sviende øjne, træthed og tynde slimhinder og deraf følgende kraftig, langvarig næseblod.
 
Inspireret af et TV-program om alternativ behandling, hvor kinesiologi havde meget stor helbredelsesrate for allergi kontaktede jeg sidste sommer Zidsel.
Zidsel gav sig god tid til at snakke med mig og til at finde ud af, hvad jeg var allergisk over for.
 
Efter kun 3-4 behandlinger kan jeg nu kæle med katten uden den mindste tegn på kløe. Og påskeliljer, som ellers har fået mine øjne til at slå voldsomt ud, reagerer jeg slet ikke på. I ren, overstadig glæde har jeg nu købt et tredobbelt bundt, som står og lyser midt på spisebordet.
 
Tænk at så blid en behandlingsform kan være så effektiv. Og tænk, at der faktisk fandtes en kur. Jeg som troede, at allergi var noget, jeg var henvist til at skulle leve med resten af livet.
Nu glæder jeg mig til at nyde foråret uden kløende og rindende øjne, for første gang i 40 år.”
 
fri for allergi
 
Allergi hører til under kategorien af autoimmune sygdomme.
En autoimmun sygdom er når immunsystemet er i ubalance og tager fejl af hvor og/ eller hvornår det er hensigtsmæssigt at ”gå til angreb”.
 
Det etablerede system har ikke nogen forklaring eller egentlig kur eller råd om forebyggelse, da der ikke er entydige svar når man laver kliniske tests.
Jeg tænker at det er ganske logisk, at en autoimmun reaktion ikke opstår pga. en enkelt entydig belastning, men snarere når den samlede sum af belastninger, har nået et punkt for den enkelte, hvor dråben får bægeret til at flyde over.
 
Man forsøger at behandle ved at bruge medicin, som undertrykker immunforsvaret.
Man lægger, så at sige, låg på problemet. Men for at fortsætte i samme billedsprog, så holder gryden jo ikke op med at koge bare fordi man lægger låg på, nærmere tvært imod.
Der kan ske alt muligt inde under det låg og ubalancen forsvinder ikke.
Den kan derimod godt finde på at sætte sig til andre ubalancer i dit system, når du undertrykker immunreaktionen.
 
Her kommer Kinesiologi igen til sin ret, da metoden ikke har behov for at alle er ens, men derimod altid behandler den enkelte helt målrettet.
 
Kinesiologi-behandlingen er harmløs og foregår uden brug af konventionel medicin eller invasive metoder.
Man bruger også her muskeltesten, til at fastslå ubalancer og behandlingsmetoder.
 
 
 
Når du vil en allergi helt til livs er det vigtigt at komme hele vejen rundt om problemet. Der kan ligge et hav af forskellige og individuelle belastninger forud for et svækket immunforsvar og en allergi der opstår.
 
Belastningerne kan findes både på det fysiske, det mentale og det emotionelle plan.
 
Arbejdet på det fysiske plan kan f.eks. være:
  • Test og udrensning af forskellige toxiner.
  • Test og udelukkelse af fødevarer der stresser systemet.
  • Afbalancering af kroppens organer og andre systemer.
  • Test og tilføjelse af manglende vitaminer og mineraler.
  • Test og tilføjelse af homøopati eller andet.
Arbejdet på det mentale og emotionelle plan kan f.eks. være:
  • Forløsning af gamle traumer der er opstået mens allergenet har været tilstede. Det kan få kroppen til at gå i stress hver gang man møder allergenet igen.
  • Forløsning af mentalt stress så kroppen får ro til at restituere.
  • Forløsning af gamle overbevisninger om at tilstanden er kronisk, som kan stå i vejen for helbredelse.
Når man får behandlinger med kinesiologi fjerner man blidt og målrettet de belastninger der samlet set er årsagen til allergien. Det sker i det tempo og den rækkefølge som din krop foretrækker.
 
 
Det tager som regel 3- 4 behandlinger med kinesiologi at fjerne en allergi.
Ved flere allergier og dybere ubalancer kan det i enkelte tilfælde tage lidt længere, men budskabet her er, at du ikke skal finde dig i at få at vide at det er kronisk og, at du skal lære at leve med det.
 
Jeg har selv i mange år haft allergi over for bl.a. katte, græs, uld og støv. Alle allergier har jeg fået fjernet med alternative behandlingsmetoder og er ikke længere generet af dem.
 
Jeg håber for alle med allergi at budskabet må nå ud til dem og de kan gå sommeren i møde uden den belastning det er, at være allergisk over for noget så nødvendigt, som at være udendørs.
 
Kærligst Zidsel
 
Få min gratis e-bog ved at klikke på billedet herunder.
Den indeholder 6 områder af dit liv, hvor du meget enkelt kan
starte din forvandling.
 
Zidsel Rosing - Kinesiolog RAB - Den Helende Forvandling | CVR: 36208465 | bygaden 35, Torrild, 8300 Odder  | Tlf.: +45 51 55 91 99 | zidsel.kinesiolog@gmail.com